Vi- Judith og John bor sammen med vores 5 goldens ca 5 km vest for Køge.
Vi har haft goldens i 22 år og enkelte kuld hvalpe er det også blevet til. Vores hunde er henholdsvis Coco på 13 år, Sally på 9 år, Liva på 7 år, Pascha på 5 år og så lille Mille på 1½ år.
Vi går lidt på udstilling og der trænes også - alt på et afslappet plan. Vores målsætning er klart sundhed og en skøn familiehund. Vores hunde er super kærlige og særdeles velegnet til familier med børn. Vi udvælger partner til vores tæver med særlig omhu - idet vi flere gange aflægger hanhunden og dennes familie besøg, for at danne os et indtryk af hanhundens sind og sundhed. Hvalpe hos os fødes i vores hus og er sammen med os og deres mor hele tiden i de 8 uger de skal være før de flytter "hjemmefra".
John har igennem ca 20 år været træner i DRK for såvel hvalpe og større hunde, og med denne baggrund så tilbyder vi vores hvalpekøbere et lille startskursus i opdragelse af hvalpen. Dette foregår typisk hos os, lørdag el. søndag af ca 1 times varighed, og er super hyggeligt både for voksne, børn og hunde.
Du/ I er meget velkommen til at aflægge os og hundene et besøg - og dermed danne dig et indtryk af om vi opfylder de krav du stiller til det sted hvor din hvalp skal leve den første tid i sit liv - og med alt hvad der følger med, herunder en super kontakt til børn, voksne og alt hvad der rører sig i en familie og hvor hvalpefamilierne jævnligt kommer på besøg frem til afleveringstidspunktet. Så kontakt os og lad os aftale et besøg.
Mange hilsner
Judith og John Christensen
Åshøjvej 39, 4600 Køge
tlf 56 66 20 33.
e-mail. jc.ent@c.dk